Tøjmilliardær skrinlægger planer om salg af Normal
Anders Holch Povlsen har droppet planerne om at sælge ud af Matas-konkurrenten Normal.
Ejerne lå ellers indtil denne uge i intense forhandlinger med kapitalfonden Nordic Capital og var stort set nået til enighed, da ejerkredsen i stedet valgte at trække sig.
Ifølge Børsens oplysninger er planen nu i stedet for, at Anders Holch Povlsen køber endnu mere op i Normal, så han får aktiemajoriteten.
Han sidder i dag på 47 pct. af aktierne.